Mountainbike
MTB er en god blanding af høj puls, stejle udmarvende bakker, tekniske nedkørsler, adrenalin og store smil! Du bliver udfordret af det kuperede terræn omkring skolen, de andre fra holdet og dine egne grænser.
Vi starter ud med en introduktion til cyklens opbygning og udvikler de grundlæggende køreteknikker frem mod et færdighedsniveau der gør dig i stand til at håndtere de fleste af skovens udfordringer.
Udover den fysiske og tekniske træning, giver undervisningen et indblik i træningslære, ernæring og mange andre relevante teoretiske emner.
Du kan medbringe din egen MTB og hjelm eller leje højskolens MTB og hjelme.
Kan vælges på forårsskolen.




