Bjergklatring

Kan vælges seperat på efterårsskolen.
Klatring indgår i faget Outdoor på forårsskolen.

Til tops!

Uanset om du er ny eller har prøvet at klatre før, skal vi lære de grundlæggende klatresikrings-teknikker fra bunden til vi sidder på toppen af væggen.

Derefter vil vi arbejde videre fra toprebsklatring til førstemandsklatring. Alle disse ting vil du lære, samt en masse grundlæggende klatre-teknikker. Det hele foregår både på klatrevæg, i træer og selvfølgelig på vores bjerg – Nordeuropas største kunstige klatrebjerg. Der vil blive stillet krav til dit mod og lyst til at prøve noget nyt og grænseoverskridende. Målet er at gøre dig til en habil klatrer, som har styr på sikkerhed og de udfordringer som en klatretur vil give. Du vil blive i stand til at klatre førstemands-klatring og lave standplads, og kunne tilrigge et rappel-anker, så du kan komme sikkert ned på jorden igen.

Forår

Fordybelsen i Klatring på Outdoorlinjen: Her vil målet være at blive klatreinstruktør. Du får mulighed for at gå til Dansk Klatreforbunds instruktøreksamen. Vi starter fra bunden med at lære flere klatreteknikker fra det basale til det mere avancerede. Du vil blive undervist i instruktøropgaver, undervisningsteknikker og teori til eksamenspensum. Der vil bruges en del tid på at klatre på bjerget, så du selv kan tage ud og lave sportsklatring. Herunder vil der også være en klatretur til en klippe i andet land, som du selv er med til at bestemme.

Efterår

Her vil vi tage udgangspunkt i jeres egne færdigheder, og bruge tiden på at træne klatreteknikker, rutelæsning, til onsight forsøg, boulder-problemer, klatre-rute på bygning, styrketræning for klatrere, konkurrencer, og muligvis deltagelse en i klatrekonkurrence.
Her vil fokus være på en masse klatring og ikke mindst fysisk træning, med fokus på en solid kropsstamme og stærke arme.