Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg byder igen på en bred vifte af korte kurser i foråret og sommeren 2009
Veluddannede og højt kvalificerede undervisere giver garanti for et fagligt niveau i topklasse, og højskolens store erfaring med såvel korte som lange kurser giver nærhed og opmærksomhed i dagligdagen, så du hurtigt føler dig hjemme hos os.
Højskolen ligger i et naturskønt område mellem skov, sø, kuperet terræn og alligevel ganske tæt på Viborg by med kun 20 minutters gang til byens midte - og med en fantastisk udsigt over Søndersø og ind over den gamle domkirkeby.
Selv om højskolen nu har mere end 50 år på bagen, finder du alligevel topmoderne faciliteter, der kan tilfredsstille de fleste behov. Maden på Gymnastik og Idrætshøjskolen er et kapitel for sig, og køkkenpersonalet bestræber sig altid på at gøre hvert enkelt måltid til en oplevelse – både hvad angår smag, duft og syn.
Find mere information, ugeplaner mv. under hvert enkelt kursus.
Personalet på Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg glæder sig til at byde dig velkommen på ét af vores korte kurser!